Endelig har I fået den gode nyhed – i venter jer barn! Udover et hav af følelser, bringer en graviditet en masse forandringer og udfordringer med sig. Læs her hvordan I bliver klædt på til at blive (nybagte) forældre.

Produkter til gravidet fra NANI
NANI’s anbefalede produkter til dig der er gravid

Så kom storken flyvende…

Om I har ventet på det længe, eller nyheden er kommet som et lyn fra en klar himmel, så er det at vente barn et vendepunkt i vores liv. Er det nummer ét, nummer to, eller måske tre og fire, så er et barn en stor forandring, som I skal være klædt på til fra alle fronter.
Det er en følelsesmæssig karrusel for både far og mor at gå en graviditet i møde – mor kommer til at mærke forandringerne på egen krop, se maven vokse og mærke barnet sparke for første gang, alt imens at far og resten af familien står på sidelinjen og venter spændt på den nyankomne.
Det er en skøn forandring at opleve, men hvad man også skal være opmærksom på, er den store påvirkning graviditeten har på kroppen, og hvor meget det kræver at bære barn i de mange måneder.

Hvad skal du og din partner skal være opmærksomme på? 

Ofte er det først, når vi står med den positive nyhed/graviditetstest, at vi begynder at tænke i retningen af kosttilskud, en sundere kost og det, der hører en sund graviditet til. Fortvivl ej, det er bestemt ikke for sent at starte, når I først har fået den gode nyhed. Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger, som hører en sund graviditet til – spis sundt og varieret, motionér gerne og læg alle dårlige vaner fra dig med hensyn til rygning og alkohol. Alt det der faktisk også gør sig gældende udenfor graviditeten.

At have styr på en sund livsstil under både graviditet og amning er vigtigt, for de næringsstoffer, som du indtager, giver du nemlig videre til dit barn – og det går rimeligt stærkt fra morens mavesæk og så ned til moderkagen. Derfor er det vigtigt, at du spiser og indtager de næringsstoffer, som barnet og graviditeten kræver gennem hele perioden.

Hvis I længe har forsøgt at blive gravide, så er betydningen af vitaminer og mineraler hos begge parter afgørende for, at I fremmer jeres chancer. Næringsstoffer og et korrekt indtag af disse har en effekt på kvindens cyklus, mandens sædkvalitet, samt vores krops naturlige processer.

Det anbefales derfor, at man foruden en sund kost indtager vitaminer og mineraler, både kvinde som mand.
Og husk at lade naturen gå sin gang – stress er en forfærdelig røver, som forårsages af forhøjet kortisol i kroppen. Forhøjet kortisol medfører en masse ubalancer i kroppen, som kan påvirke jeres evne til at blive gravide.

Hjælp at hente i NANI’s vitaminer, mineraler og kosttilskud

Nogle vitaminer og næringsstoffer er særdeles vigtige før, under og efter graviditeten. Vi har samlet et lille overblik over dem til dig her. 

Folsyre, kendt som B9 og folat, hører denne gruppe til, da et tilstrækkeligt indtag på 400 mg om dagen nedsætter risikoen for, at barnet bliver født med misdannelser, samt bidrager til vævsvæksten hos den gravide kvinde. Du kan få et tilskud af naturlig og madidentisk folsyre ved at indtage NANI’s food state Multivitamin og vores Multi B Kompleks, hvorved du får 300 mg højoptagelig folsyre. Resten kan du sikre dig gennem kosten, ved at spise fødevarer som bælgfrugter, grønne grøntsager og lever.

Vitamin D, også kaldet solskinsvitaminet, er vigtigt for den gravide og dermed barnet, da vitaminet bidrager til en normal optagelse af calcium, vedligeholdelse af normale knogler og tænder, samt spiller en rolle i celledelingsprocessen. NANI’s 100% vegetabilske vitamin D3 er skånsomt udvundet fra en næringsrig mosart. Vitaminet er derfor naturligt og på samme højeffektive form, som det dannes i huden under solpåvirkning.

Mineralet jern er vigtigt for den gravide og barnet, da det bruges til at danne røde blodlegemer, samt bidrager til et normalt stofskifte. Det bidrager desuden til en normal kognitiv funktion, en normal ilttransport i kroppen, at mindske træthed og en normal immunsystem funktion, ligesom det også spiller en rolle i celledelingsprocessen – puha! Dét var en større omgang! Heldigvis kan du få dit tilskud med NANI’s organiske jern, der er groet i en særlig kålplante og foruden jern også er fyldt med en bred vifte af andre gavnlige plantenæringsstoffer.

Mineralet kalk anbefales også til gravide, da det bidrager til et normalt energistofskifte, en normal neurotransmission, vedligeholdelse af knogler og tænder, og fordi det spiller en rolle i celledelings- og specialiseringsprocessen. NANI’s organiske calcium er groet i en islandsk rødalgeart og er helt naturlig og højoptagelig.

Omega 3 fedtsyrer anbefales det, at gravide indtager rigeligt af udover et dagligt indtag af vitaminer og mineraler. De gode fedtsyrer får vi typisk ved ugentligt at spise rigeligt med fede fisk, som er rig på de særlige fedtsyrer DHA og EPA. Begge bidrager til en normal hjerne- og hjertefunktion hos både kvinde og barn, samt til at vedligeholde et normalt syn. Den gravide kvindes indtag af DHA bidrager også til en normal udvikling af hjerne og øjne hos fostret, som særligt sker i tredje trimester – og det vil man naturligvis gerne sikre sig.  

Spiser du ikke så meget fisk i hverdagen, kan et tilskud af NANI’s Alaska Vildlaks Omega 3 fiskeolie derfor være oplagt for dig og jeres barn under graviditeten. Det anbefalede indtag sikres ved dagligt at spise 6 af vores fiskeoliekapsler. Og du kan for resten være helt rolig. Vores fiskeolie er fanget i Alaskas klare vande og består af olie fra vildlaks, der er fri for tungmetaller, dioxin og andre skadelige stoffer. 

Fra os i NANI ønsker vi jer held og lykke med graviditeten

NANI produkter til gravidet