Du har helt sikkert hørt om antioxidanter, og sikkert også, at de er nogle størrelser, som vi typisk er ret vilde med! Siden vi var små, har vi hørt at vi skal spise fra alle regnbuens farver – bær, bladgrøntsager, rodfrugter, bælgfrugter og frugt. Vidste du dog, at vi også kan danne nogle antioxidanter selv? Læs med i vores blogindlæg, hvor vi dykker ned i de forskellige slags antioxidanter, hvor du finder dem og hvordan du kan spise dig til dem!

Hvad er antioxidanter?

Kroppens mange celler udsættes for en masse udfordringer i løbet af dagen, som fx at bekæmpe infektioner og patogene bakterier. Men vidste du, at vi har flere billioner celler i kroppen? Omkring 37 billioner, for at sætte tal på det!
Udover vira, infektioner og patogene bakterier, har cellerne også den udfordring at skulle bekæmpe kemikalier, som vi kender som frie radikaler. I større mængder, kan frie radikaler ødelægge celler og genetisk materiale.

Vidste du så, at vores krop også selv producerer frie radikaler? Frie radikaler er et uundgåeligt biprodukt af de mange processer i kroppen, som fx at omdanne mad til energi. Vi udsættes dog også for frie radikaler ude fra – fra blandt andet cigaretrøg, luftforurening og sollys.

Heldigvis har vi nogle fantastiske venner, nemlig antioxidanterne!
Kroppen danner selv nogle molekyler, som kan bekæmpe frie radikaler, men vi har også de fantastiske antioxidanter til rådighed fra vores kost. Der er utroligt mange former for antioxidanter, men dem vi alle nok er bekendte med, er C vitamin, E vitamin, Q10, betakaroten, flavonoider, selen og mange andre former for vitaminer og vitaminlignende stoffer.

At danne frie radikaler i kroppen er helt naturligt og uundgåeligt – det er et spørgsmål om balance, at kroppen anvender egne antioxidanter for at bekæmpe dem, samt at spise sig til en masse antioxidanter, så de frie radikaler ”holdes nede”.
Desværre kan mange årsager, blandt andet ens livsstil eller ens levevilkår og miljø, gøre at der er overvejende mængder frie radikaler kontra antioxidanter…

Og hvad gør man så?

Livsstil, levevilkår eller miljø

Vores levevilkår og miljø kan være svære at gøre noget ved – en masse os i storbyen pga. trafik, et varmt klima med masser af sollys, manglende adgang til sund mad, alle disse vilkår kan gøre, at vi udsættes for flere frie radikaler, end vores krop kan bekæmpe. Det vi dog kan gøre noget ved, er vores livsstil og dårlige vaner. Vi behøver vel ikke nævne, at det ikke er sundt at ryge? 😉

Vi kan også lige gentage en friendly reminder, at vi kan gøre en del ved at spise fra alle regnbuens farver!

Tomater 🍅 Gulerødder 🥕 Citrusfrugter 🍋 Bladgrøntsager 🥬 Blåbær 🫐 Aubergine 🍆

Sådan får du dine antioxidanter!

Spis, så vidt muligt, farverigt hver dag. Vi anbefaler de madtips vi delte med jer i et af vores tidligere blogindlæg ”Nyt år – nyt jeg– her kommer vi ind på, hvordan man gør sunde madvaner til en fast del af hverdagen.

Ikke kun frugt og grønt er fyldte med antioxidanter. På trods af deres nedtonede brune farve, indeholder nødder og frø til forveksling også en masse antioxidanter!
Paranødder er f.eks. kendte for at indeholde høje værdier selen, som ellers er et mineral vi ikke altid får nok af igennem kosten. Blot én paranød kan dække dit daglige behov for selen!
Spis derfor masser af frugt, grønt, nødder og frø – men det vidste du måske allerede godt?

Hvis du godt kunne tænke dig at dække dit antioxidantbehov mere regelmæssigt i en ellers travl hverdag, så læs med her – vi dykker ned i Nani sortimentet og hvordan du dækker dine antioxidantbehov fra A til Z!

A for Acerola C!

C vitamin er et af de mest velkendte vitaminer, men også antioxidanter. Det findes faktisk i rigtigt mange fødevarer – alt fra citrusfrugter, peberfrugter og bær, men også korsblomstrede grøntsager (broccoli og rosenkål) og kartofler!
Vores krop kan desværre ikke selv danne C vitamin, hvorfor det er så vigtigt at få det igennem kosten – nogle af jer kender måske til det historiske øjeblik, hvor man oplevede skørbug hos sømænd, der ikke fik nok C vitamin igennem kosten til søs. Forskning viste, at det var grundet få lave værdier af C vitamin i kosten! Da C vitamin er vandopløseligt, er det vigtigt at få nok af det hver dag, da overskud udskilles gennem urinen.

Nani Acerola C består udelukkende af tørrede acerola kirsebær – et bær, som er naturligt rigt på C vitamin i høje mængder (faktisk 200mg pr 560mg tørret bær!).
Hvad vi hos Nani er utroligt stolte over er, at vores C vitamin tilskud ikke blot er et rent c-vitamin tilskud. Ved at anvende hele bærret, får man et kompleks af næringsstoffer og antioxidanter! Foruden c-vitamin får du nemlig, flavonoider, bioflavonoider, fibre og masser af andre vitaminer, som fremgår naturligt i bærret. Læs alt om hvad C vitamin ellers er godt for her.

E for Vitamin E!

E vitamin er også et meget velkendt vitamin og antioxidant, hvorfor vi finder den i en del kosttilskud, men også hudpleje. E vitaminets mest velkendte egenskab er at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Vidste du dog, at E vitamin kommer i flere afskygninger? Navnlig, fire forskellige slags tocopheroler og fire tocotrienoler! Alle former for E vitamin er fedtopløselige, hvilket vil sige, at de skal indtages i en kombination af fedtstoffer for at kunne optage dem. De forekommer generelt i vegetabilske fedtstoffer og kroppen kan desværre ikke selv danne dem, hvorfor vi må spise os frem til dem. Naturens magi er så forunderlig, da E vitamin blandt andet er særligt god til at forhindre fedtstoffer i at oxidere! Du finder E vitamin i blandt andet solsikkeolie, avokado, nødder og kerner.

En naturlig måde at få alle de 8 slags e-vitaminer på, på samme tid, er Nani Vitamin E!

Nani Vitamin E er nemlig et bredspektret E vitamintilskud, hvor vi har udvundet alle otte former fra E vitamin fra palmetræsfrugter, som ligger i en base af solsikkeolie og grønkål.

Produktet er sammensat således at vitaminerne og ingredienserne supplerer og understøtter hinanden optimalt. Hos Nani anvender vi ikke unødige fyldstoffer, hvorfor vi har valgt at supplere vores Vitamin E med grønkål, da den bidrager med egne næringsstoffer, herunder bioflavonoider, klorofyl og carotenoider og er hvad der giver vores E vitamintilskud den smukke grønne farve! Læs mere her

S for Selen

Ofte forbinder vi antioxidanter med vitaminer, men spormineralet selen er også en stærk antioxidant! Faktisk er selen et mineral, som vi desværre ikke får så meget af gennem kosten grundet mangel af det i vores landjord, hvorfor det muligvis er endnu vigtigere at være opmærksom på, at få nok af. Selen findes i jorden og vandet, hvorfor alt fra korn, grøntsager, planter og alger får dette spormineral, som en del af sin matrix. Herfra optages det videre af dyr og fisk, hvorfor særligt kød, fisk og mælkeprodukter forbindes som værende gode kilder til selen.

Vidste du dog, at selen også findes i ølgær? I kroppen indgår selen i enzymet glutathion peroxidase, som medvirker til det antioxidative forsvar i cellerne. Kroppen har derfor et dagligt behov for selen, blot i små mængder (hvoraf navnet spormineral).

I naturen forekommer selen i organiske forbindelser, herunder bundet til aminosyrer (selenomethionin og selenocystein). Denne form ved man, udnyttes og optages bedre af kroppen end i tilfælde af uorganiske kilder.
Derfor er Nanis Selen naturligvis fra en organisk kilde for optimal optagelighed, nemlig ølgær!

Nani gærselen udmærker sig ved at indeholde alle de aminosyrer og næringsstoffer, som mineralet normalt findes sammen med i vores mad, hvorfor du får et skønsomt og højoptageligt selentilskud. Læs om alle de vigtige selen egenskaber her.

Q for coenzymet Q10!

Ja, ja, vitaminer og (spor)mineraler er vigtige ift. antioxidanter, da vi ikke selv kan danne C- og E-vitamin eller selen, men kendte du til de endogene antioxidanter?

En endogen antioxidant er en antioxidant, som kroppen selv kan danne. Du kender den allerede, da den har været meget oppe i tiden de sidste par år – nemlig, coenzym Q10!

Q10 findes i kroppens celler og er med til at producere energi, men efter 40-årsalderen nedsættes vores egenproduktion gradvist. Derfor, hvis du i slut trediverne og i dine senere år på trods af en sund livsstil, supplement af fx B-vitaminer, multivitamin eller urter, stadig oplever nedsat energi, så kan det være et tilfælde af Q10 mangel.

Nani Q10 tilskud er på sin aktive form, ubiquinol, som udmærker sig ved at være direkte klar til brug i kroppens celler! Den er nemlig 100% identisk med den vores krop selv danner og har flere overbevisende forskningsresultater bag sig. Vi anvender nemlig Kaneka™ ubiquinol fra fermenteret gær, som vi derefter indkapsler i vegetabilske kapsler for at gøre den velegnet til vegetarer. Læs alt om Q10’s gode egenskaber her.

Der er mere, hvor det kommer fra…

Med dette blogindlæg ville vi hjælpe dig med at blive klogere på hvad antioxidanter egentlig er, men også fortælle jer om, hvorfor kosttilskud fra organiske kilder er så fantastiske ift. optagelighed og mængden af antioxidanter. Hos Nani anvender vi kun organiske kilder i alle vores kosttilskud – alt fra acerola kirsebær, gær, fermenteringsprocesser, boghvedespirer, bælgfrugter og meget, meget mere. Derfor er ovenstående produkter ikke de eneste kilder til antioxidanter – du får dem også i bland andet vores Multi Vitamin, Zink, Vitamin D3 og Jern+C.

Og én antioxidant vi bare må dele med jer, er astaxanthin. Vores Alaska Vildlaks Omega 3 er naturligt rig på denne antioxidant, da vildlaks lever af kril, som netop er ildrøde pga. deres indhold af astaxanthin.

Vi håber, at det var spændende at læse med omkring antioxidanter og at I kan se idéen med organiske, naturlige kosttilskud – det kan vi! Nani er Nutrients As Nature Intended.