Hvis du har investeret i gode kvalitetskosttilskud, fordi du har en specifik helseudfordring, eller bare gerne vil bidrage til din sundhed, så vi du helt sikkert også gerne få mest muligt ud af både dine penge og dine tilskud. Læs med her, og få vores bedste tips til hvordan du bedst tager dine kosttilskud for optimalt optag og virkning.

Sådan tager du bedst dine kosttilskud

Så, hvordan tager du så bedst dine kosttilskud?

Tja, hvis vi skal være helt ærlige, så er vi faktisk glade, så længe du tager dem! 

Okay – spørg til side. Og så lidt alligevel. I hvert fald hvis du har valgt tilskud fra NANI.

Vores whole food og food state tilskud har nemlig form som mad, hvorfor vitaminerne og mineralerne altid er omgivet af andet og mere: Proteiner, kulhydrater, fedstoffer og plantenæringsstoffer – en form din krop allerede kender og forstår. Så vi vover pelsen og siger, at det faktisk er ret svært at gøre noget helt forkert, når det kommet til optag og biotilgængelighed.

Alligevel skal du selvfølgelig have et par gode råd med på vejen, så du altid får det optimale ud af dine kosttilskud. 

Tag altid dine tilskud sammen med et måltid eller en god olie

Når du tager dine tilskud sammen med gode fedtstoffer, er du nemlig sikker på, at din krop kan optage alle f.eks. fedtopløselige vitaminer og næringsstoffer helt optimalt. 

Fiskeolie kosttilskud i kapsler

Det kan du nemt sikre dig ved at tage dine tilskud sammen med sunde og umættede olier: Du kan bruge en god ekstra jomfru-olivenolie til din mad eller i din salatdressing, eller du komme lidt koldpresset hørfrøolie i en smoothie eller lignende.

Vil du dog samtidig sikre dig, at du også får dit daglige indtag af essentielle omega-3 fedtsyrer, så er det helt oplagt at tage dine tilskud sammen med en fiskeolie af god kvalitet. 

Her bør du som minimum kigge efter en olie, der er så frisk olie så muligt, så du undgår harske og ildelugtende olier. Vi vil til hver en tid anbefale, at du vælger en en olie med et totoxtal (harskningsgrad) på maksimalt 10, og gerne nærmere de 5. 

Gå altid efter kvalitet frem for kvantitet, når du køber fiskeolie. Med en harsk og meget bearbejdet olie, er du faktisk bedre stillet ved slet ikke at tage dem, selvom de billige udgaver kan virke fristende.

Vores Alaska Vildlaks Omega 3 er ganske vist dyrere per dråbe end mange andre olier derude, men den består også udelukkende af koldpresset olie af vildlaks fra Alaskas klare vande. Den er fra bæredygtig fangst (bl.a. MSC certificeret) og ualmindelig frisk med et totoxtal på kune 1-2. Tager du dine vitamin- og mineraltilskud sammen med den, har du på én og samme tid givet din krop vigtige byggesten og essentielle fedtstoffer.

greenie med NANI kosttilskud

Du kan foreksempel prøve at lave vores yndlingsgreenie, hvor både vores Multi Vitamin og vores Alaska Vildlaks olie er i. En sundhedsbombe perfekt til optimalt optag af dine tilskud. Find opskriften i et af vores andre blogindlæg lige her.

Hold dine kaffe-fix’es og tilskud adskilt

Kaffe og kosttilskud

Er du også en af dem, der drikker kaffe som det første fra morgenstunden? Det er vi jo mange der gør, men det er faktisk ikke den bedste ide, hvis du også tager dine tilskud på samme tid. 

Koffein hæmmer nemlig optaget af flere forskellige vitaminer og mineraler. 

Og det er jo lidt ærgerligt, hvis du lige har forkælet din krop med gode vitaminer og mineraler, som den da måske slet ikke når at udnytte optimalt. 

Prøv derfor at skifte morgenkaffen ud med en urtete i stedet, eller prøv at tænke over at tage dine tilskud forskudt af dine kaffe-fix’es.

Er der nogle tilskud, der er særligt gode at tage fra morgenstunden?

Som nævnt kan du tage alle vores tilskud, når det passer dig bedst, men hvis du tilhører dem, der godt kunne bruge et ekstra spark energi fra morgenstunden, så kunne et tilskud af Q10 og urten Rosenrod være en oplagt del af din morgenrutine. 

kosttilskud til morgenstunden

Deres energigivende effekter kan nemlig give dig det ekstra boost af energi, så du kan præstere dit ypperste!

Har du i stedet brug for i en periode at sætte målrettet ind mod manglende energi og et hoved og på overarbejde? 

Så anbefaler vi i stedet, at du starter dagen med en dagsdosis af vores kurpakke Energi & Mental Ydeevne. Her får du hver dag både vores aktive Q10 og rosenrod kombineret med en række andre energigivende urter og vores Multi B kompleks. Tilsammen fremmer de din fysiske og mentale ydevene og din krops evne til at modstå stress. Hver eneste morgen. 

Disse tilskud skal du gemme til natten

kosttilskud til natten

Hvis du er en af dem, der tager magnesium for en bedre og roligere søvn, eller for at mindske uro i benene, så anbefaler vi naturligvis, at du gemmer dit magnesiumtilskud til aften.

Da vores food state magnesium er på fødevareform, er den dog allerbedst at tage sammen med din aftensmad, fordi den skal fordøjes som almindelig mad. Den fulde effekt indtræder derfor først efter et par timer, og du kan på den måde nyde godt af dens beroligende effekt, når du er klar til at gå i seng. 

Tager du probiotika for at pleje din fordøjelsen eller genoprette en ubalance? 

Så bør du altid tage dem sammen med et glas vand, lige inden du går i seng om aftenen. Her har din mave og dine tarme nemlig ikke travlt med at fordøje mad, og de gode probiotika får derfor frit lejde til at opformere sig og pleje din tarmflora hele natten igennem. 

Synergieffekter?

Hvis du tager flere tilskud, er der nogle af dem, som du kan overveje at tage sammen, da de faktisk fremmer hinandens optag og på den måde har god synergieffekt. Det gælder særligt:

D3 vitamin og calcium: Er rigtig gode at tage sammen, hvis du vil styrke dit skelet og dine tænder. Vi skal nemlig bruge aktivt D3 vitamin for overhovedet at opbygge og vedligeholde vores calciumdepoter i knoglerne.

Jern og C vitamin: Hvis du har brug for at et jerntilskud, eks. hvis du er gravid, så er det en rigtig god ide at tage dit tilskud sammen med C vitamin. C vitamin øger nemlig kroppens optag af jern, så du får mest muligt ud af dit tilskud. Prøv dog samtidig at undgå at spise mælkeprodukter eller dit calciumtilskud på samme tid, da calcium hæmmer optaget af jern.

Det var et par af de bedste råd fra os. Er du nysgerrig efter vejledning på et specifikt produkt eller har du andre spørgsmål, så er du altid meget velkommen til at kontakte os, ligesom du også kan finde masser info i fanen ‘Om NANI’.

Kærlig hilsen os i NANI