
Kender du til den fermenterede tedrik, kombucha?
Den kommer efterhånden i flere forskellige afskygninger og smagsvarianter, men den klassiske er frisk, let syrlig og perlende.Den brygges med te, sukker og SCOBY (en symbiotisk kultur af bakterier og gær). SCOBY’en “spiser” sukkeret, som resulterer i fermenteringen og dermed den perlende effekt 🤩
Hos Nani vil vi gerne inspirere dig til at brygge din egen kombucha!
Så snart du har mestret fermenteringen, kan du desuden lege med flere forskellige smagsvarianter! 😋
Opskrift på hjemmelavet kombucha
Ingredienser
1 SCOBY (”moder”/svamp)
4 liter vand
400 g sukker
8–10 teposer (sort, grøn eller hvid te)
1–2 dl færdig kombucha (startervæske)
Sådan gør du:
1. Lav sødet te – kog vandet op, opløs sukkeret, tilsæt te og lad det trække 10–15 min. Fjern teen, og lad køle ned til stuetemperatur.
2. Start fermenteringen – hæld teen i en stor glasbeholder, tilsæt startervæsken og læg SCOBY’en forsigtigt ovenpå.
3. Gæring – dæk med et klæde eller kaffefilter og lad stå ved stuetemperatur i 7–10 dage. Smag undervejs, til balancen mellem sødme og syrlighed er, som du kan lide den.
4. Tapning og evt. 2. fermentering – tag SCOBY’en op (gem den til næste bryg), si drikken, og hæld på flasker. For ekstra brus og smag kan du tilsætte fx ingefær, bær eller krydderier og lade den stå yderligere 2–3 dage, før den kommes på køl.
5. Klar til at nydes kold – en lækker, sprudlende og forfriskende drik!
Hvorfor kombucha?
Fermentering → Fermenteringen skaber en symbiose af bakterier og gær. Sprudlende og mousserende forfriskning!
Energi til hverdagen → Sort og grøn te indeholder koffein!
Sundere alternativ → Mindre sukker end sodavand og et langt mere komplekst og forfriskende smagsunivers.
Vær lige OBS på, at kombucha kan have et lavt alkoholindhold - dette stiger jo længere tedrikken står og fermenterer.