Hvordan når du dine vægttabs mål? ⚖️
on January 14, 2025

Hvordan når du dine vægttabs mål? ⚖️

Og vigtigst af alt, hvordan opnår du det uden frustrationer og med en sundere livsstil i sigte – og på længere sigt! Med dette blogindlæg vil vi guide dig til et sundt vægttab, som vigtigst af alt er realistisk og holdbart. Vægttab er nemlig en rejse, som kører op og ned som en rutsjebane 🎢  
Det er ikke en lige, nedadgående linje. Mange faktorer spiller nemlig ind hvad vægten under os siger, og derfor er der mange andre måleenheder vi vil foretrække, fremfor den frygtindgydende vægt 🫣 

Hvad du bør vide om vægttab og en sundere livsstil 

Januar og nytårsforsæt er næsten altid lig med en kur, vægttab eller et løfte om en sundere livsstil. Det er måske lidt af en kliché, men det fortæller også noget om, at der er mange, der kæmper med deres vægt. Den gamle smøre “bevæg dig mere, spis mindre” er selvfølgelig aktuel, men den er ret forældet – vi ved jo efterhånden godt, at genetik, hormoner, miljø og mikrofloraen i tarmen også påvirker vores vægt. Derfor vil vi med dagens blogindlæg komme ind på de mange faktorer, der spiller ind, når vi starter vores vægtrejse, og hvis vi har været i gang i nogen tid eller ser tilbage på mange forsøg, som ikke helt er gået i opfyldelse, så lærer du med sikkerhed også noget nyt 😉

Nani guiden til et sundt vægttab 🫶

Mange er klar over, at de må hive løbeskoene frem, tage træningstøjet ud af skabet eller se på hvad de spiser til dagligt, når de starter en vægttabsrejse. De fleste søger nok også støtte i forskellige typer kosttilskud, såsom vitaminer og mineraler, eller proteinpulvere og energidrikke. Selvom vi hos Nani har vores elskede kurprodukt VÆGT i sortimentet, så kan vi ikke understrege nok, at der ikke findes mirakelkure derude! Vores kurprodukt er udviklet ud fra holistiske principper, om at støtte vægttab, og ikke komme med tomme løfter om at den smelter fedt af kroppen og giver kæmpe muskler efter et par måneder 💪 

 

Tomme løfter resulterer nemlig kun i skuffelser, når vi forhåbningsfuldt træder på vægten. Desuden er der mange, der springer fra og vender tilbage til de gamle vaner – og det skulle vi gerne undgå!
Husk, at du skal være sød og forstående overfor dig selv – hold øje med dine fremskridt, men som du kommer til at finde ud af i dette blogindlæg, så kan du på trods af rette kurs, også opleve modgang og stilstand, men også fremgang 🏋️♀️

Faktorer, som påvirker din vægt 

Der er rigtigt mange faktorer, som øger din vægt på skalaen sammenlignet med de dage, hvor du vejer dig efter en god træningsuge og madplan. Godt som vi gradvist nærmer os den ønskede vægt, så kan vi opleve udsving, som kan virke ret demotiverende. Vi anbefaler dog, at du lige puster ud og tage højde for nedenstående! 

💧 Væskeophobning. Der kan være mange årsager til væskeophobning i kroppen. Alt fra livsstil, motion, hormoner, medicin eller det vi vist alle sammen kender til, altså alt for meget salt i kosten. Dagen efter en tur forbi det salte køkken (det kan fx være takeaway, chips eller popcorn), så kan vægten godt vise en højere vægt, end hvad vi så dagene forinden. Nogen kan sågar se det i ansigtet, at det virker hævet! 

Væskeophobningen “byder” på pænt meget ekstra vægt i kroppen, så husk, at vægttab er en rejse!  
Hos kvinder kan forskellige perioder under cyklus påvirke væsken i kroppen, hvorfor man anbefaler, at man vejer sig efter sin blødning og evt. 1,5 til 2 uger efter. 

⚖️ Hormonbalance. Åh ja, de kære hormoner! De har en masse fantastiske funktioner i kroppen, men hormonsvingninger, fx de der opleves igennem en cyklus, har stor indflydelse på vores vægt, som bl.a. den tidligere nævnte væskeopholdning. Perioder i livet, såsom overgangsalderen, resulterer også i hormonelle forandringer, så husk at tage højde for de naturlige forandringer der sker i kroppen.
Husk også at rådføre dig med egen læge. Visse hormonelle sygdomme påvirker vægten i høj grad (eks. PCOS eller Hashimoto). Desuden ved vi også, at stress (øget kortisol) kan gøre det svært at smide de genstridige kilo, så før du kaster håndklædet i ringen, så kontakt egen læge.

🏋♀️ Øget aktivitet. Den er altså god nok, og flere af jer kender måske allerede til dette, at når man øger sin fysiske aktivitet i form af vægtløft, så kan vægten faktisk godt vise et højere tal, end da vi startede! Hvorfor? Simpelthen fordi, at kroppen opbygger muskelmasse og muskler vejer mere end fedt. Så inden du begynder at forbrænde dine fedtdepoter, så bliver musklerne større og vejer mere, hvilket resulterer i en højere vægt. Hold ud! Resultaterne er på vej 😉 

🏃 Du presser dig selv for meget. Ja desværre, men godt som vi føler os motiveret til at tabe de genstridige kilo, så kan vi nogle gange være for hårde ved kroppen fra start. En løbetur eller anden form for kardio er en god måde at forbrænde energi (kalorier) på, men hvis vi presser os selv for meget og begrænser kalorieindtaget i forhold til kroppens basale behov, så laver vi ballade, og kroppen går i beredskabs-mode. En lang og kompliceret historie kort, så “holder” kroppen mere på fedtdepoterne, hvis vi skruer alt for højt op for kardiomotionen og for meget ned på det sunde kalorieindtag.

 Vægttab og vægtkontrol er en rejse. Ovenstående er blot få årsager til, at vi kan opleve at veje mere, selvom vi sidste uge måske så et lavere tal på vægten. Vær derfor sød ved dig selv 🫶

Vi anbefaler heller ikke, at man vejer sig selv dagligt, da  mange faktorer har betydning for, hvilket tal der blinker på vægtens skærm. Faktisk, så har blot tiden på døgnet, hvornår vi vejer os selv, en stor betydning! Så ha’ tålmodighed. Den slags tager tid. Du kan fx finde en dag på måneden, hvor du vejer dig selv – og husk, at hvis du har en cyklus, så find en dag efter din blødning. Vej dig om morgenen på dage, hvor du har haft et toiletbesøg, hvor du ikke er oppustet og hvor du føler dig godt tilpas. Hellere droppe en weigh-in, fremfor at stige på vægten med en følelse af utilpashed eller oppustethed og derefter se et tal, men ikke gider se! 

Ingen quick fixes - det handler om en livsstilsændring!

Det er ikke for sjov, at man taler om en livsstilsændring fremfor en kur, når man vil opnå et vægttab. Du kan spurte afsted på løbebåndet, begrænse dit kalorieindtag og drikke nok så mange “skinny tea’s”, men så snart du vender tilbage til de gamle kostvaner og motionsmønstre, så er det næsten en selvfølge, at den gamle vægt følger med! 

 

Faktisk, så skal en vægt blot være en støtte til det generelle billede af et vægttab. 
I stedet for, får man meget mere ud af at måle sin krop i centimeter! For opbygger du en sund muskelmasse (og husk, at muskler vejer mere end fedt) og mister noget fedt om livet, så kan du se og føle dig sundere, men vægten siger måske det modsatte! 🤔 
Så tro ikke på hvad den siger, hvis din livskvalitet og selvbillede bliver bedre! Det er jo dét, det handler om i sidste ende 😉 

Vi anbefaler også, at du tager billeder af dig selv (gerne i undertøj, da træningstøjet nok skifter i løbet af rejsen) forfra, fra siden og eventuelt bagfra. Derudover anbefaler vi, at du måler din talje, dine hofter, arme og lår. Du kan naturligvis også måle andre kropsdele, som du gerne vil fokusere på og se en forbedring i.

Således har du en guide til, om måsen nu er fastere og mere veltrænet. Om taljen har fået en sundere ratio i forhold til resten af kroppen. Om lårene er blevet stærkere, osv. 

Med ovenstående metode kommer du til at se forandringerne, om du arbejder på at tabe fedt eller opbygge muskelmasse. Og husk, at på dage med lidt oppustethed (sæt nu du har spist alt for meget kål dagen forinden 😉), selvfølgelig også bare lader målebåndet ligge og venter på en dag, hvor du føler dig bedre tilpas.

Nani VÆGT - en holistisk makker til et sundt vægttab og vægtkontrol 💪

Vores kurprodukt VÆGT skal du se som en makker og ikke et mirakelprodukt.  
For de findes altså ikke!

Vi har nøje sammensat nogle seje urter, som arbejder sammen om at hjælpe dig til en sundere vægt. Med VÆGT kan du nemlig sænke niveauet af fedtstoffer i blodet (takket være artiskok), øge din fysiske ydeevne, samt øge energien til at træne med vores standardiserede ekstrakt af rosenrod, samt få hjælp til at kontrollere vægten og få en øget følelse af fylde takket være blæretang 🌿 

Husk dog (og det er simpelthen så vigtigt) at det er din egen læge, som kan gøre dig mest klog på, hvordan du griber dit vægttab an. Sæt nu, at du har en udfordring du ikke kender til, og dermed skal gribe hele rejsen an fra en anden vinkel? Du læste fx måske i blogindlægget, at du skal veje dig på de dage, hvor du ikke er oppustet, men hvad nu hvis oppustethed er normen hos dig?
Søg hjælp hos lægen 🧑⚕️

Fire urter, mange flere egenskaber

Hos Nani udvikler vi altid vores kurprodukter ud fra phytoterapeutisk viden, altså viden om plantevirkestoffernes egenskaber, og hvordan de arbejder sammen om at forstærke hinandens egenskaber. Vi sammensætter også vores kurprodukter på holistisk vis, så så mange aspekter af en given helseudfordring dækkes på flere forskellige måder.

Kurproduktet VÆGT indeholder ekstrakt af artiskok, grøn te, rosenrod og blæretang 🌿 
Vi kan dog ikke understrege det nok – der findes ikke mirakelprodukter.

Dog kan netop disse fire urter og planteekstrakter noget helt fantastisk. 
🌱 Artiskok bidrager nemlig til at sænke niveauet af fedtstoffer i blodet. 
🌹 Rosenrod bidrager til fysisk ydeevne og udholdenhed. 
🌊 Blæretang hjælper i forhold til vægtkontrol ved at øge mæthedsfornemmelsen. 
🍵 Grøn te indeholder catechiner. 

Kurproduktet VÆGT hjælper dig derfor med øget energi til at være mere aktiv og have bedre udholdenhed under motion takket være rosenrodekstrakt, den hjælper med at sænke fedtstofferne i blodet takket være artiskoksekstrakt, og den øger mæthedsfornemmelsen, så du kan sænke energiindtaget takket være blæretang.

Det er dog ikke de eneste egenskaber, så lad dig ikke narre af navnet
VÆGT kan sagtens bruges, som en støtte i perioder, hvor du vil hjælpe kroppen, leveren, og dit mentale og fysiske velvære også! 

Vores lille alt-mulig-mand 👷

Så hvad kan VÆGT ellers? 
Lad os lave et break-down af de forskellige urter! 

🌱 Artiskok har utroligt mange gode egenskaber! 
Den støtter for det første hjertesundheden, ved at bidrager til normale blodlipidniveauer. Den støtter dog også tarmsundheden og fordøjelsen ved at bidrage til tarmkanalens normale funktion og bidrage til tarmkomfort. Vi må endelig ikke glemme, at den også støtter leversundheden. Artiskok støtter faktisk afgiftning af leveren og bibeholder herigennem en sund lever 🫶 

🌹 Rosenrod er en adaptogen urt, hvilket vil sige at den regulerer og balancerer kroppens egenskaber. I forhold til hjertesundheden, så hjælper rosenrod med at opretholde en normal funktion af kredsløbet. Ved at bidrage til en normal blodcirkulation, støtter rosenrod faktisk hjernens ydeevne og reaktionsevne. Den stimulerer desuden nervesystemet, som hjælper med at tilpasse sig mental, såvel som fysisk stress. 

🌊 Blæretang giver ikke kun en øget følelse af mæthed. Lige kort, så er årsagen til mæthedsfornemmelsen det naturlige høje fiberindhold i blæretangen. Dog indeholder blæretang også en masse andre gode næringsstoffer foruden fibre, nemlig mineraler, spormineraler, plantestoffer og i særdeleshed mineralet jod. Blæretangens indhold af jod støtter skjoldbruskkirtlens funktion og produktion af hormoner, samt støtter energistofskiftet. Fiberindholdet bidrager desuden også til tarmsundheden og understøtter en bedre afføring. 

🍵 Grøn te indeholder catechiner, og vores ekstrakt indeholder minimum 25%! 
VÆGT er derfor sprængfyldt med antioxidanter og grøn te ekstrakt indeholder desuden også vitaminer og mineraler, samt polyfenoler. 

Det vil sige, at du med vores VÆGT ikke kun har en hjælper til vægtkontrol og vægttab, men også en fantastisk urtekomposition, som tager hånd om din hjerte-, lever- og tarmsundhed, samt støtte til hjernen, skjoldbruskkirtlen og nervesystemet

Fra os til dig 🫶

Vi håber sådan, at du med dette blogindlæg bliver godt klædt på til et sundt vægttab og vigtigst af alt, en sund tilgang til vægttabet og en sundere livsstil. 
It goes without saying, men selvfølgelig handler et sundt vægttab også om at spise sundt, altså en masse grøntsager, frugt, sunde proteiner, sunde fedtstoffer, nødder, frø, væske, og selvfølgelig gøre plads til, at man også må spise lidt usundt en gang i mellem. Skærer du nemlig fristelserne helt fra, så risikerer du at de frister mere og afleder dig fra at have den sunde livsstil, som du stræber efter! 

Pøj, pøj, fra team Nani 🌱