Om du er typen der pakker kosttilskuddene med på ferien eller lader dem blive hjemme, så kan det mærkes på krop og sind, at sommerferien er forbi. Hverdagen begynder så småt at tage over og man begynder på sine vante ritualer og vaner. Det kan være, at du skal i gang med dine kosttilskud igen?
Inden du finder de gamle bøtter frem… 🔍
Har du tænkt på, om dine kosttilskud trænger til en 'reset', ligesom du har fået henover sommerferien? Når vi kommer hjem fra ferie, kan vi nemt gå på autopilot med vores vante vaner. Vi har alle sammen særlige tilskud, som altid står i køkkenskabet og som vi tager måned for måned, men måske er det på tide at kigge lidt nærmere på, om vi overhovedet har behov for det vi tager?
Klassikere, såsom en multivitamin og omega-3 tilskud piller vi naturligvis ikke ved, da det er en god basis af næringsstoffer i hverdagen. Dog har kost, årstid, alder og aktivitetsniveau en indflydelse på vores krop. Det kan derfor være, at det er på tide at ændre vanerne?
Sommerferie er nemlig lig med sol og varme, så måske du ikke har taget D vitamin det sidste halve års tid. Glem derfor ikke solskinsvitaminet nu, hvor vi nærmer os efteråret 🍂
Måske du har været særligt aktiv i ferien og taget vores Russisk Rod for at støtte immunsystemet og energiniveauet? Det kan faktisk være, at når du vender hjem til kontorjobbet og mange beslutningstagninger, at vores Rosenrod kunne være et bedre valg?
Der kan være mange årsager til, at din rutine er "forældet", derfor står vi altid parat til at hjælpe dig, hvis du vil have hjælp til dine kosttilskud.
Kontakt os via vores formular her.

Vær opmærksom på dobbelt op 👯
Kan du nikke genkendende til, at en bekendt har anbefalet dig et multi B vitamin, så du skulle da også lige prøve et? En anden bekendt er begyndt at tage jerntilskud, for at afhjælpe med sin træthed og det vil du også prøve. Så finder du måske selv sådan et "sampak" produkt, måske en af vores Blends, hvor du ikke lige heeelt husker, hvad der er i. Det kan også være, at du har helt styr på rutinen og har bygget den løbende op, men nu er ved at runde de ti tilskud 😅
Lige meget hvor du befinder dig på skalaen, så er det værd at kigge på dine daglige tilskud og lige tjekke efter hvad de indeholder. Ikke fordi at vi vil skræmme dig, at du måske tager for meget, men mest for at bespare dig for at få dobbelt af noget, som du måske ikke har brug for. Det handler om bevidste valg, for at støtte dig, din krop og dine behov.

Tilbage til de gode vaner, helt stille og roligt 🌿
Hvis du ser på dine bøtter og er lidt i tvivl, om du skal finde noget nyt, erstatte et vant produkt eller noget helt tredje, så tag endelig kontakt til os.
Står du klar med en opdateret rutine tilpasset dig, og hvor du er lige nu, så vil vi blot minde dig om at starte langsomt op. Til garvede kosttilskud brugere, er det bare om at komme i gang, men hvis du fx har svært ved at huske hvilke tilskud du tager hvornår på dagen, så start langsomt op. Tag gerne din multivitamin til morgen og gerne sammen med din morgenmad, hvis det er nemmere for dig at huske.
Springer du morgenmaden over, men glemmer at tage dine tilskud på arbejdet, så tag gerne din multivitamin på tom mave inden du løber ud af døren. Det handler om at finde rutiner, som passer dig og din hverdag ☺️
Fald til i hverdagen igen og tag en dag ad gangen. Mærk efter hvad du har brug for og find rytmen igen. Få søvnen på plads. Køb ind til sund og mættende mad. Kom ud og bevæg dig. Og kig på kosttilskuddene derhjemme med friske øjne i stedet for bare at fortsætte af gammel vane.
