Unge og kalk – kan de få nok gennem kosten? 🥛
d. 11.03.2026

Unge og kalk – kan de få nok gennem kosten? 🥛

I vores forrige blogindlæg dykkede vi ned i mineralerne og satte særligt fokus på calcium – eller kalk, som mange også kender det som. Mineraler er nemlig en helt særlig størrelse, som man sjældent helt kender til, dog ved vi alle, at calcium er afgørende for vores knoglesundhed.

 

For nylig delte Fødevarestyrelsen et opslag om, at unge mellem 11 og 17 år har et særligt højt behov for kalk. Det giver god mening, for ungdomsårene er en periode med stor vækst, hvor kroppen udvikler sig hurtigt. Vi kender alle sammen én, som var på vores højde i folkeskolen, men hen over sommeren tårnede han pludselig over hele klassen!
Derfor vil vi hos Nani gerne dykke lidt mere ned i emnet om calcium. For ja – calcium er vigtigt. Men nej – det betyder ikke nødvendigvis, at kalk kun behøver komme fra mejeriprodukter, hvis man undgår eller ønsker at nedsætte indtaget. En sund og varieret kost kan nemlig sammensættes på flere måder, også hvis man ønsker at spise mere plantebaseret. Calcium kommer nemlig fra planter - det er ikke noget køen selv syntetiserer! Det er dog umådeligt vigtigt, at de voksende unge får nok, derfor dagens blogindlæg.

 

Hvad er calcium egentlig for en størrelse? 🤓

Calcium er et mineral, som kroppen har brug for hver eneste dag. Mange forbinder det først og fremmest med knogler og tænder, og det er da også helt rigtigt, at calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler og normale tænder. Dog bidrager calcium faktisk til meget mere end det. Calcium bidrager også til normal muskelfunktion, normalt energistofskifte, normal neurotransmission, fordøjelsesenzymernes normale funktion og normal størkning af blodet. Desuden spiller calcium en rolle i celledelings- og specialiseringsprocessen.

Det er altså ikke et mineral, der kun er relevant senere i livet. Calcium er vigtigt i alle livets faser – og særligt i perioder, hvor kroppen vokser og udvikler sig meget.

 

Hvorfor er der så meget fokus på unge og kalk?

I teenageårene vokser kroppen hurtigt, og derfor stiger behovet for næringsstoffer, der indgår som kroppens byggesten. Det gælder derfor i den grad calcium. Fødevarestyrelsen peger på mejeriprodukter, som en vigtig kilde, og det er en rigtigt god måde at få calcium på. Men det er ikke den eneste vej. Drikker du mælk og spiser mejeri, så giv den endelig gas! Vi vil dog gerne hjælpe de, som lever plantebaseret eller som er kræsne og kan have svært ved at få nok igennem kosten.

Hos Nani mener vi, at det vigtigste er, at vi ser bredt på kosten. For unge, der spiser varieret, kan calcium komme fra flere forskellige fødevarer. Det gælder både klassiske kilder og plantebaserede valg. Hvis man ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter, kan det derfor give mening at være ekstra opmærksom på, hvilke andre calciumkilder der indgår i kosten til daglig. Du kan se frem til vores kommende cheat sheet 😉

 

Kan unge få nok calcium igennem kosten? 🥗

Det korte svar er ja, det kan de godt, men det kræver at man kender til det gennemsnitlige indhold calcium i de enkelte fødevarer, som man indtager de enkelte dage. Det er det sidste på ens daglige "to-do" liste, som man orker!
Derfor giver det god mening, at FVST giver tre enkle tips til at få nok:

🥛 Et glas mælk
🥛 En lille portion mælkeprodukt (fx yoghurt)
🥛 Og en skive ost

I vores tidligere indhold om mineraler har vi allerede været inde på, at mineraler i mange tilfælde kan dækkes gennem en varieret kost, og at mineralerne ofte gemmer sig flere steder, end vi lige tror. Vi har en tendens til at tænke mejeri, når vi tænker kalk – men planteriget kan også bidrage. Derfor synes vi, det er vigtigt at nuancere samtalen lidt. For det handler ikke om enten-eller, men om at kende sine kilder og sammensætte kosten bevidst.

Det betyder ikke, at alle unge automatisk får nok calcium. Men det betyder, at en sund plantebaseret kost godt kan være en del af løsningen, når den er varieret og gennemtænkt 🌿 
Sesamfrø, tang, brændenælde, mandler, tofu, spinat, bønner - de indeholder alle ganske fine mængder calcium! Så en klassisk vegansk gryderet er faktisk ikke at kimse af!

 

Når kosten ikke altid er helt perfekt

Vi ved dog også godt, at virkeligheden ikke altid ligner den tallerken, man drømmer om. Travle hverdage, selektiv appetit, ensidige vaner og et generelt lavt indtag af grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø eller andre mineralrige fødevarer kan gøre det sværere at få dækket behovet gennem kosten alene. Det gælder ikke kun unge, men mange familier generelt. Derfor kan du supplere kosten med et kalktilskud. Hos Nani tror vi på at kroppen foretrækker tilskud på samme form, som vi får igennem kosten, hvorfor vores Calcium udelukkende består af tørrede og pulveriserede rødalger. Rødalger er en tangsort, som naturligt indeholder høje værdier calcium - nemt og enkelt for dig og din teenager!

 

Vi deler snart vores calcium cheat sheet 💛

Hvis du også er blevet nysgerrig på, hvor man kan spise sig til calcium – både med og uden mejeriprodukter – så hold endelig øje med bloggen. Næste gang deler vi nemlig et lille cheat sheet med inspiration til, hvordan calcium kan findes i kosten.

Så bliver det endnu nemmere at få overblik over, hvordan man kan tænke calcium ind i hverdagen – uanset om man spiser klassisk, grønnere eller helt plantebaseret.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.