Vi er kommet ind i et nyt, friskt år og dagene er allerede begyndt at blive mærkbart længere, men kalenderen siger stadigt vinter og mørke måneder. Særligt her i de mørke måneder er det vigtigt med gode vaner for at holde immunsystemet stærkt og energiniveauet oppe. Her kommer nogle bud på, hvordan du holder dig godt kørende i en mørk tid.

Næring til en vintertræt krop

Vinteren opleves lang og det føles som evigheder siden, at vi sidst har haft en dag uden sne, regn, blæst og kulde. Det mærkes fysisk i kroppen og, for nogen, mærkes det også mentalt. Energiniveauet er påvirket og føles lavere, trætheden rammer hurtigere og der mærkes en større trang til at sove og hvile. Humøret er påvirket. Opgaver føles lidt tungere at løse og overskuddet er lavt. Hvad kan vi egentligt gøre, for at passe bedst på os selv på denne tid af året – og hvordan nærer vi bedst en vintertræt krop, så vores immunsystem bliver holdt stærkt og energiniveauet oppe?

Dagslys i øjnene og cellefornyende søvn

Selvom det ikke er lys, der er mest af lige nu, så er det stadigt vigtigt, at vi får det dagslys der er. Dagslys i øjnene påvirker den cirkadiske rytme, som er vores indre ur og som er med til at regulere vigtige processer i kroppen. Det er derfor vigtigt, at vi bliver udsat for lys om dagen og mørke om natten, da det er med til at regulere to vigtige hormoner – nemlig serotonin og melatonin. Serotonin hjælper med det gode humør om dagen og melatonin hjælper med den gode, cellefornyende søvn om natten. Ved at få dagslys i øjnene om dagen, så bliver vores søvn bedre om natten.

Og hvad har det her egentligt med vores immunsystem at gøre? Tænker du måske. God søvn er af afgørende betydning for vores celler, da de fornyer og reparerer sig bedst under hvile og søvn. Samtidigt, så har søvnhormonet melatonin en omfattende effekt på immunsystemet, da det er med til både at op- og nedjustere dannelsen af immunforsvarsceller. Melatonin fungerer også som en naturlig antioxidant og kan derfor beskytte mod oxidativ stress. Så selvom det er gråt og overskyet, så er det vigtigt med en gåtur i det sparsomme lys eller at nyde morgenkaffen ved vinduet.

Dagslys, nærmere solen, er også kendt for at give os vitamin d. Først fra april måned vil solen stå højt nok på himlen til, at der kan dannes det vigtige vitamin i huden gennem dens stråler. Det er derfor en idé at tilføre vitaminet i vinterhalvåret gennem kosttilskud. Vitaminet bidrager til immunsystemets normale funktion. Nani Vitamin D3 indeholder hele 40 mcg per kapsel og er oplagt at supplere Nani Multivitamin med indtil solen atter igen er højt nok til at vi kan få vores solskinsvitamin derfra.

Spis sæsonens frugt og grønt

En anden, og vigtig vej, til et robust immunsystem og næring til at stå igennem vinteren, er en sund kost. Det er kroppens brændstof og det er den måde hvorpå vi kan tilføre flest vitaminer, mineraler, antioxidanter og fedtsyrer, som styrker modstandskraften og giver energi. Det er vigtigt at kosten er varieret, for at blive bedst muligt dækket ind af næringsstoffer. En god måde at få spist mere varieret på, er ved at spise efter hvad der er i sæson. Her i vintermånederne er det bl.a. de forskellige typer af kål og løg, som er i sæson. De indeholder forskellige stoffer, som er vigtige i bekæmpelsen af virus og bakterier, som er i højsæson.

Citrusfrugter og æbler er også i sæson – og de er fyldt med c vitamin. Det er et vitamin, som vi skal have tilført dagligt, da vi ikke selv danner det. Det indgår i mere end 300 biokemiske processer i kroppen – herunder bidrager det til at vedligeholde immunsystemets normale funktion og det bidrager til en normalt psykologisk funktion. C vitamin kan med fordel tilføres gennem kosttilskud, hvor det findes i Nani Acerola C. Den består af tørrede og pulveriserede acerola bær, som har et højt indhold af c vitamin og bioflavonoider. Intet andet.

Ovenstående grøntsager og frugter indeholder også masser af gode fibre, som er vigtige for vores mave-tarm funktion. Den er vigtig at nævne, da størstedelen af forsvaret sidder i tarmsystemet. For i tarmsystemet lever en gavnlig bakterieflora, som er med til at dræbe uønskede bakterier. Samtidigt så er en sund fordøjelse også afgørende for, at kroppen kan optage næringsstoffer fra kosten, som styrker modstandskraften. Hvis du vil læse mere om tarme i topform, så finder du et længere skriv her.

Halter kroppen stadigt efter?

Indimellem kan vi trænge til lige det ekstra skud energi. Det kan være at vintertrætheden har fået ekstra godt fat eller at det er svært at komme helt ovenpå igen efter sygdom, som der har været masser af denne vinter. Her er der hjælp at hente i urte-apoteket i form af Nani Russisk Rod. Den indeholder en blanding af russisk rod og brændenælde.

Førstnævnte støtter immunsystemet og kroppens forsvar – og så bidrager den til den adaptogene aktivitet. Urten er kendt for dens energigivende egenskaber i perioder med træthed og udmattelse. Den bidrager også til optimal mental og kognitiv aktivitet. Russisk rod er derfor et oplagt tilskud i vinterhalvåret, hvis kroppen trænger til lige dét ekstra.

Vinteren behøver nemlig ikke være en tid, som er fyldt med mørke, sygdom og nedstemthed. Det kan sagtens være en tid med hygge, varme og næring, så kroppen er klar til når foråret springer ud inden længe.

Nørde-boks:

Kender du forskellen på immunsystem og immunforsvar? Mange blander begreberne samme og tænker, at det er to begreber for sammen ting. Generelt, så henviser begge termer til kroppens system, der arbejder for at beskytte vores krop mod skadelige angreb fra bl.a. virus, bakterier og svampe.

Immunsystemet

Immunsystemet er den overordnede betegnelse for det meget komplekse netværk af organer, væv og celler, der konstant samarbejder for at opretholde kroppens sundhed og på den måde beskytte mod sygdomme. Det dækker altså over kroppens indre og ydre forsvar, som bl.a. består af hud, slimhinder, mavesyre, kropsvæsker (tårer og spyt), milt, thymus, knoglemarv og hvide blodlegemer. Altså dækker betegnelsen immunsystem over specielle organer, vævstyper, proteiner og celler.

Immunforsvaret

Immunforsvaret er mere specifikt kroppens evne til at forsvare sig mod sygdom. Det er en del af det overordnede immunsystem og det omfatter processerne, hvor kroppen genkender, bekæmper og neutraliserer fremmede stoffer. Immunforsvaret kan inddeles i to hovedtyper: det medfødte immunforsvar, som er første linje af forsvar der reagerer hurtigt på et angreb, og det erhvervede immunforsvar, som udvikler en mere specifik og langvarig immunitet mod helt specifikke patogener.

Selvom de to termer ofte bruges udvekslingsvist, så refererer immunsystem til hele det komplekse system, hvor immunforsvar betragtes som processerne og mekanismerne, som aktiveres for at beskytte kroppen mod infektioner og sygdomme.