Træder du ind i en helsekost eller en materialist, så kan blot mængden af kosttilskud på hylderne føles som en jungle og kan være nem at fare vild i. Vælger man at søge på internettet, så kan man da blive helt blæst bagover! Og ved man ikke helt hvad vitaminer og mineraler er for en størrelse, hvorfor man overhovedet skal tage dem, så kan det virkelig blive forvirrende. Med dette blogindlæg vil vi gøre kosttilskuddenes verden simpel, overskuelig og nem at forstå – du får også en guide, som kan lede dig gennem junglen🌴

Kort om vitaminer og mineraler

Hos Nani lever og ånder vi for kosttilskud fra naturlige kilder. Vi dykker virkelig dybt ned i denne verden, når vi udvikler produkter, så vi vil forsøge at gøre blogindlægget om vitaminer og mineraler så let fordøjeligt, som muligt.
Både vitaminer og mineraler er essentielle for vores krop og dens mange funktioner.
Vitaminer er organiske stoffer, som er livsnødvendige, hvoraf navnet vitaminer stammer fra – ”vita” betyder nemlig på latin liv. Vitaminer er en gruppe af kemisk forskellige stoffer, som består af molekyler sammensat af flere atomer. Der findes også vitaminlignende stoffer, såsom cholin og Q10. Desuden er nogle vitaminer vandopløselige, mens andre er fedtopløselige. Vitaminer har betydning for optagelsen og udnyttelsen af andre næringsstoffer og har hver især deres egen funktion, hvilket vil sige at de umiddelbart ikke kan erstatte hinanden, og faktisk kan de i flere tilfælde understøtter hinandens virkning!

Mineralerne er til gengæld grundstoffer, som er uorganiske i deres rene form. De indgår i kroppens byggemateriale og i enzymernes mange forskellige processer (fx stofskifte, fordøjelse og hormonbalance). Mineraler kan inddeles i makro- og mikromineraler, som refererer til den mængde vi behøver i kroppen – du har måske hørt om spormineraler før?
Spormineraler behøver vi nemlig ikke nær så meget af, som makromineralerne. Læg fx mærke til, at de fleste selen produkter indeholder 100 mg (også betegnet mcg), som betyder mikrogram, hvorimod calcium tilskud er på imellem 100 og 200 mg, hvilket betyder milligram.

Både vitaminer og mineraler er livsnødvendige – og vidste du, at man kan få mangelsymptomer, hvis man ikke får nok igennem kosten?

Ej forglemme fedtstofferne!

Vi er ikke dykket ned i guiden endnu, så vi siger det kort – fedtstoffer er også essentielle for vores krop og dens mange funktioner. Du har måske set TV indslag om de ”dårlige” fedtstoffer, kendt som transfedtsyrer, men også om de ”gode” flerumættede- og enkeltumættede fedtsyrer.  Fedtstofferne inddeles i triglycerider, fosfolipider og steroler. Triglyceriderne findes bredt sagt i plantefedt- og olier, i synligt fedt i kød og i vores egen krops fedtdepoter. Fosfolipider er opbygget som triglycerider, men med en fosfatgruppe – de har vigtige egenskaber i kroppen, idet de indgår i alle cellers membraner. Steroler er fedtstoffer, som indgår i flere hormoner, men også i det meget velkendte og ofte frygtede kolesterol.

Mange, som går på kur eller ønsker at tabe sig, skærer fedtstofferne i kosten fra, men vi vil gerne råbe højt og tydeligt, at man gør sig selv en stor ugerning!
Der er naturligvis stor forskel på de forskellige fedtstoffer, så når vi taler om sunde fedtstoffer, er det dem fra frø og nødder, avokado, fisk og planter – ikke dem du finder i en pose chips!
😉

Kost eller kosttilskud

Vi spiser os naturligvis til vores vitaminer og mineraler med en varieret kost, som er rig på frugter, nødder, grøntsager og bælgfrugter, suppleret med korn og lyst kød eller æg.
Dog kan ”varieret” betyde meget forskellige ting fra familie til familie og fra menneske til menneske. Det kan derfor være umuligt at vide, om man for nok vitaminer, mineraler, spormineraler og fedtstoffer. Desuden sker der miljømæssige forandringer, som påvirker mængden af næringsstoffer i vores mad – mængden af selen er fx faldet drastisk i vores landjord og mængden af D vitamin, som vi selv danner, er afhængig af hvor vi lever ift. ækvator. Helt nederst i blogindlægget kan du se en tabel over, hvor du finder de enkelte næringsstoffer igennem kosten, men hvis det virker for overvældende at skulle lave en ret med græskarkerner, krabbekløer, tang, hyben, havregryn og okselever, for at få dem alle i ét måltid… så har vi altså en nem løsning til dig, hvor du ikke går på kompromis med vitaminernes og mineralernes kvalitet! Vores Multivitamin er nemlig fra naturlige kilder, hvilket vil sige at vi har sammensat den af fødevarer, som indeholder fra naturens side høje værdier af de 13 vitaminer og 8 mineraler, samt fedtstoffer, spormineraler og aminosyrer – lige som hvis du havde lavet græskarkerne-krabbeklo-okselever-retten 😜

En anbefaling fra os hos Nani

Hvis du gerne vil supplere din diæt med kosttilskud, for at være sikker på at du får alle essentielle næringsstoffer, så anbefaler vi hos Nani en duo, som vi kalder ”basispakken”.

5417-Nani-Multivitamin-Food-state-150-stk-Miljoe-1

1: vores Multivitamin, som er bredspektret ift. at indeholde alle 13 vitaminer og 8 mineraler, men også spormineraler, fedtstoffer, fibre, aminosyrer og mange andre plantenæringsstoffer. Kilderne til disse er helt naturlige og fra fødevarer – vi anvender nemlig tørrede og pulveriserede boghvedespire og acerola kirsebær. Desuden er visse mineraler skabt vha. fermentering, hvilket gør sig gældende for vores selen fra gær og jern fra kojikultur. Multi Vitamin er et righoldigt tilskud, som sikrer dig et naturligt supplement til din daglige kost.

2: Vores Alaska Vildlaks Omega 3 er på sin naturlige triglyceridform (psst… kan du huske hvad det betød? Vi kom ind på det i afsnittet om fedtstoffer 💡). Den indeholder de essentielle EPA og DHA-fedtstoffer i samme balance, som findes i fisken, samt er naturligt rig på antioxidanten astaxanthin, da vildlaksens hovedkost består af krill. Fiskeolien er skånsomt udvundet fra bæredygtig fangst og er hverken opkoncentreret eller opvarmet.

5600-Nani-Alaska-Vildlaks-Omega3-180-Miljoe-1

Til dig, der allerede tager basispakken og gerne vil dækkes bedre ind

Tidligere nævnte vi, at det kan være svært at få nok af nogle enkelte vitaminer eller mineraler pga. den udvikling vi ser og det miljø vi lever i. I dette afsnit vil vi komme ind på de mest gængse næringsstoffer, som kan være svære at få nok af igennem kosten.

Lad os starte med solskinsvitaminet, vitamin D.

D vitamin er fedtopløseligt og dannes i kroppen ved solpåvirkning. Det sker ved at kroppen omdanner 7-dehydrokolesterol (husker du sterolerne fra afsnittet om fedtstoffer?) til vitamin D3.

Desværre skal der en del sollys til, som vi ikke får nok af her i Danmark, hvorfor man anbefaler at tage et tilskud af D vitamin i vinterhalvåret. Uden at nørde alt for meget D vitamin, så findes der kort sagt flere slags – den vi selv syntetiserer (cholecalciferol), den vi finder i gær (ergocalciferol, også kendt som D2), samt plantesteroler, der findes i svampe (ergosterol).
Nani Vitamin D3 er på samme form, som den D vitamin huden selv danner i kroppen ved solpåvirkning – hvordan kan det så lade sig gøre, tænker du så?
Ganske enkelt ved at anvende et unikt boghvedespirekompleks!

D vitamin bidrager til:

🌞 optagelsen af calcium

🌞 normal muskelfunktion

🌞 celledelingsprocessen

🌞 immunsystemets normale funktion

5410-Nani-Vitamin-D3-Miljoe-1

Selen er ét af de ovennævnte sporstoffer, hvilket vil sige, at vi ikke behøver så høje mængde af det. Faktisk behøver voksne kun mellem 40 og 50 mg dagligt, afhængigt af alder og køn. Dog er jorden særdeles selenfattig i Norden, hvorfor mange af os ikke får nok. I 1984 begyndte man i Finland at tilsætte selen til gødning, hvorfor finnerne har de højeste værdier selen i blodet, efterfulgt af nordmændene. I Norge indtager de mere selen grundet import af korn fra Nordamerika, som er mere selenholdigt end dansk korn. Der findes forskellige selenbindinger, men det er de organiske, som indgår i proteinstoffer i kosten, som optages mest effektivt. I 2008 udtalte EFSA at organisk gærselen har en højere biotilgængelighed og en lavere toksicitet end uorganisk selen, hvorfor Nani Selen naturligvis er fra selengær!

5312-Nani-Selen-Miljoe-1

Selen har betydning for:

🌱 normale dannelse af sædceller

🌱 vedligeholdelse af normalt hår og negle

🌱 immunsystemets normale funktion

🌱 normal funktion af skjoldbruskkirtlen og
     dermed et normalt stofskifte

Vitamin B12 og mangel herpå forbindes oftest med en vegetarisk eller vegansk kost, da kilder fra planteriget findes i begrænset omfang. Efterhånden er der B12 beriget mad og vi har kendskab til plante kilder, såsom upasteuriseret kimchi, gærflager og tempeh (fermenteret sojabønner). Dog kan mange, som spiser animalske madgrupper, også få for lidt – det afhænger alt sammen af ens diæt. Vitamin B12 oplagres i leveren, hvorfor lever fra kylling, fisk og okse er de rigeste kilder til vitaminet – det er dog sjældent en almindelig spise. Depotet af vitamin B12 opbruges langsomt, hvorfor mennesker med normale værdier ikke behøver et dagligt indtag af vitaminet, men B12 er yderst livsnødvendigt, hvorfor man skal være opmærksom på at få nok. Vitaminet findes også i kød, fisk, æg og mejeri, altså animalske kilder, hvorfor dagligt indtag af disse, tilfører kroppen små mængder B12. Spiser du overvejende plantebaseret, har du for lidt mavesyre (som påvirker optagelsen) eller spiser du ganske små mængder animalske fødevarer, så kan et supplement være nødvendigt.

Vitamin B12 bidrager til:

❤️ normal dannelse af røde blodlegemer

❤️ normalpsykologisk funktion

❤️ normal omsætning af homocystein

❤️ nervesystemets normale funktion

❤️ immunsystemets normale funktion

❤️ reduktion af træthed og udmattelse

5308-Nani-Vitamin-B12-Miljoe-1

Jod findes i ganske små mængder i vores fødevarer. I havet, hvor joden er i form af jod ioner, optages den af havdyr, fisk og planter, hvorfor fisk, skaldyr og tang er de rigeste kilder til jod. Spiser man ikke fisk eller tang, kan man være udfordret på at få nok jod, som har stor betydning for kroppen, særdeles skjoldbruskkirtlen. Derfor indtraf der i 2000 en obligatorisk jodberigelse af husholdningssalt og salt anvendt i brød og bagværk.

Nani Blæretang er vores bud på et organisk tilskud af jod. Vi anvender nemlig udelukkende håndhøstet, renset og pulveriseret blæretang, som er naturligt rigt på jod.

5215-Nani-Blaeretang-Miljoe-3

Jod bidrager til:

🌊 et normalt energistofskifte

🌊 nervesystemets normale funktion

🌊 normal dannelse af skjoldbruskkirtel hormoner

🌊 en normal skjoldbruskkirtel funktion

🌊 vedligeholdelse af normal hud

Magnesium

er ikke just et mineral vi mangler i kosten – det findes i alt fra kerner, frø, nødder grøntsager, bønner, tørret frugt, korn og mange flere kostemner. Dog er der mange faktorer, der påvirker hvor meget vi udskiller og hvor meget magnesium vi reelt har behov for. Magnesium har betydning for flere end 300 biokemiske og fysiologiske processer i kroppen, hvorfor det er vigtigt at få nok. Du har et øget behov for magnesium i stressede perioder, ved for højt indtag af salt, under PMS, ved hyppig sportudøvelse og syreholdig kost.
Nani Magnesium  består udelukkende af søsalat, som er naturligt rig på organisk bundne mineraler, herunder magnesium.

Magnesium bidrager til:

🐚 normal muskelfunktion

🐚 et normalt energistofskifte

🐚 at vedligeholde normale knogler og tænder

🐚 nervesystemets normale funktion

🐚 at mindske træthed og udmattelse

5315-Nani-Magnesium-Miljoe-1

Tips til at komme i gang med at tage kosttilskud

Som I kunne læse, er vitaminernes og mineralernes verden et meget bredt emne – vi skrabede kun lige overfladen! Blogindlægget er ikke en personlig guide til hvilke vitaminer og/eller mineraler du har behov for, men havde til formål at åbne dørene op for næringsstoffernes verden og forståelsen af deres funktioner. I samråd med egen læge eller en behandler står du måske med en lang liste kosttilskud nu, som du er blevet anbefalet at tage. Hvis du ikke har taget kosttilskud før, så kan dette virke overvældende. Du har måske også hørt nogle tommelfingerregler om, hvornår på dagen du skal tage dine kosttilskud, men nu kan du ikke huske dem!

Vores korte råd og anbefaling er, at du blot tager dine kosttilskud, når det passer ind i din hverdag. Det er bedre at du indtager dem, end at du gang på gang glemmer dem. Grunden til at man anbefaler enkelte vitaminer og mineraler på bestemte tidspunkter på dagen er, at de har deres gode egenskaber, som man drager flest fordele af på et givent tidspunkt. F.eks. er et kompleks af B vitaminer energigivende, hvorfor det er bedst at tage dem i løbet af morgenen. Magnesium har en beroligende effekt og kan med fordel tages til aften inden søvn.
Der er dog ikke en one-size-fits-all, da du med fordel kan tage magnesium efter hård og intensiv træning for at mindske ubehag i musklerne.

Hvis du har vænnet dig til eller er vant til at tage kosttilskud, så kan du netop inddele dine kosttilskud til morgen og aften (se tabellen længere nede i blogindlægget).

💡 TIP: stil dine kosttilskud et sted, hvor du er sikker på, at du ser dem hver dag. Dette kan være i skabet, hvor du opbevarer din morgenmadsprodukter eller i et hjørne på køkkenbordet. Inddeler du dine kosttilskud til morgen og aften, så er det værd at investere i en pilleæske, hvor du heller ikke behøver at bøvle med mange bøtter i det daglige.

Du har måske også hørt om antagonister? Og nu undrer du dig, hvordan dét forholder sig i forhold til dine kosttilskud.

Antagonister er det modsatte af synergister, som er stoffer, der fremmer hinandens virkning. Et eksempel på en synergist er C vitamin, som øger optagelsen af jern.
En antagonist hæmmer virkningen af et andet stof og et klassisk eksempel er calcium og jern. Calcium hæmmer optagelsen af jern, hvorfor man anbefaler at tage de to kosttilskud forskudt af hinanden. Dette er mest relevant i høje doser, hvor en overvejende og høj dosis af et givent mineral, fx calcium, påvirker hvor meget man optager af det andet.
Hvordan forholder det sig til dine Nani kosttilskud? ⬇️

Kosttilskud fra 100% naturlige kilder – direkte fra naturens skatkammer!

Som du kan se i tabellen nederst i indlægget, så dukker nogle fødevarer op igen og igen. De er nemlig yderst mineralholdige pr. 100 gram og sådan et eksempel er fx græskarkerner, som bl.a. er rige på magnesium, fosfor, jern og zink. Fosfater hæmmer optagelsen af jern, hvorfor man aldrig kommer til at se et tilskud af rent jern og fosfor. Det vidunderlige ved næringsstoffer fra fødevarer og naturlige kilder er dog, at de kommer i en synergi af næringsstoffer, herunder synergister! Jern optages bedre i kombination med C vitamin, som også findes i græskarkerner, og mineralet er organisk ved at være bundet til aminosyrer, kulhydrater, fedtstoffer og et væld af andre næringsstoffer. Uorganisk jern kan være vanskeligt at optage og giver derfor bivirkninger i form af hård mave. Jern, som netop ikke kan optages i tarmen, forårsager gener i form af forstoppelse.

Hos Nani har vi netop denne synergi i tankerne – vitaminer og mineraler forekommer ikke på deres rene form og uden synergister i vores fødevarer. Vi forbinder fx citroner med C vitamin, men citronerne indeholder ikke kun C vitamin, men også andre vitaminer, mineraler, bioflavonoider, fibre og mange andre plantenæringsstoffer. Vi forbinder mørke bladgrøntsager, som fx grønkål, med jern, men grønkål er også naturligt rig på C vitamin, som øger jernoptagelsen.

Derfor er hver og ét Nani kosttilskud fra en naturlig kilde, som har denne synergieffekt. Vi anvender fx et boghvedespirekompleks, hele acerola kirsebær, gærselen, koji kultur, pulveriseret søsalat og rødalger, da disse foruden et højt indhold af et givent vitamin eller et organisk mineral også indeholder en synergi af andre næringsstoffer. Vores Calcium er fx fra rødalger, som foruden høje værdier af organisk bundet calcium også indeholder magnesium, jod og alle 72 spormineraler – husk, at magnesium og calcium fremmer hinandens optagelse!

Det er altså næringsrige fødevarer, lige som naturen har skabt dem, som vi har pulveriseret og indkapslet, så du kan få dem som supplement til din kost.

Morgen eller aften?

Som udgangspunkt kan du tage dine Nani kosttilskud når som helst, men i denne tabel har vi inddelt vores sortiment til morgen- og aften. Dette er blot et eksempel og ikke en fast ramme, da vores diæt og livsstil gør at vi alle er forskellige og har forskellige behov.
I forhold til vores kurpakker, så læs anbefalingen på produktet.

Med denne tabel har vi forsøgt at vise hvilke fødevarer, der indeholder høje værdier af et givent vitamin eller mineral. Hav in mente, at fødevarernes indhold af vitaminerne/mineralerne er angivet pr. 100 gram – det er nemt at spise 100 gram gulerødder, men kan være udfordrende, at få spist 100 gram tørret dild!

Tabellen skal ses som en guide ift. dine madvaner og madlavning. Ved at inkorporere sesamfrø til din salat eller dressing, så kan du øge mængden af calcium, fosfor, niacin, magnesium og zink i dit daglige indtag. Bager du boller, så kan du med fordel tilføje brændenælde (gerne tørret) for at øge calcium og silicium indtaget. Kun fantasien sætter grænser!

Tabellen herunder oplyser hvilke fødevarer, der har høje værdier af et givent vitamin eller mineral pr. 100 gram. Tabellen er ikke endelig og giver ganske få eksempler.